• Country site:
 

Sikkerhed 

Skantag´s arbejdsmiljø 2008/2009

Skantag er en virksomhed, hvor dømmekraften er omdrejningspunktet for arbejdsmiljøet. Dømmekraften er det værktøj, som ansatte skal udstyres med, så de i enhver arbejdssituation kan foretage en vurdering. Denne vurdering afgør, om arbejdet kan foregå sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

For at styrke de ansattes dømmekraft vil Skantag arbejde ud fra følgende:

Alle ansatte skal vide/lære så meget om deres arbejdsmiljø, at de i den konkrete arbejdssituation kan træde et skridt tilbage og vurdere, om arbejdsmiljøet er i orden. Hvis arbejdsmiljøet ikke er i orden, udbedres forholdene – evt. med hjælp fra projektleder eller sikkerhedsleder.

For at opfylde ovenstående vil der i 2008/2009 bliv lagt særligt fokus på følgende:

  • Alle ansatte skal have gennemgået instruktion i brug af faldsikringsudstyr.
  • Der skal udarbejdes én arbejdsmiljømappe, som skal findes i bilerne. Indholdet i mappen skal gennemgås med samtlige bilens brugere.
  • Tilbudsgivere skal være opmærksomme på arbejdsmiljøet, og indarbejde det i tilbuddet. Dette skal bevirke, at Skantag (tilbudsgivere, projektledere og tagdækkere) altid ved, hvem der står med ansvaret for arbejdsmiljøet.
  • Projektlederne og tagdækkere skal udarbejde APV for hver enkelt byggeplads før arbejdet påbegyndes.
  • Sikkerhedslederen skal foretage byggepladsbesøg i tide og utide.
  • Sikkerhedsgruppen skal besøge byggepladser. En dag pr. halvår.
  • Sikkerhedslederen skal i samarbejde med projektlederne udarbejde procedure for varmt arbejde.
  • Nyansatte skal modtage instruktion i og acceptere Skantags holdning til arbejdsmiljøet inden arbejdet for Skantag påbegyndes. Instruktionen udføres af projektlederen eller sikkerhedslederen.

For Skantag er det ikke nok, at de ansatte har evne til at udvise dømmekraft. De skal også være i besiddelse af modet og viljen til at anvende dømmekraften.
Skantag vil i 2008/2009 støtte op omkring udvikling af disse kvaliteter hos de ansatte bl.a. ved at

  • Lægge op til diskussioner om arbejdsmiljøet
  • Lægge op til diskussioner om, hvad der foregår i virksomheden generelt
  • Skabe rammer for udvikling af en firmaånd  
  • Holdningspåvirke medarbejderne til at udvise dømmekraft